BENJAMIN KOPPEL (f.1974) er en prisvindende jazzmusiker med et utal af udgivelser bag sig. Han romandebuterede i 2022 med bestseller-romanen Annas sang, som fra start blev en kæmpesucces, vandt flere priser og tog læserne med storm. I 2024 udkom den selvstændige opfølger, Sommerfuglens stemme, som blev endnu en massiv publikumssucces og vandt branchens mest prestigefyldte pris, De Gyldne Laurbær. Udover sin romanserie om Koppelman-familien har Benjamin Koppel også udgivet Halvt fuldendt (2023) med Lars Hjortshøj og Ud af musikken (2011) med Casper Rongsted.