Katrine Marie Guldager

Min familie i England

Nyskrevet novelle fra Politikens Forlags digitale imprint Unit e om svært

genkendelig menneskelige mønstre fra en af Danmarks helt store

samtidsforfattere.

Uddrag:

Drengen udstødte et lille hvin, som snart blev til en hæmningsløs

savlen. Reilly strøg ham over håret og tørrede hans mund med en serviet.

Så blev der sunget. Charlotte sang for, stod med lagkagen som med en

præmie. Sangen bredte sig fra lejligheden ud til de omkringliggende

lejligheder, ud på trappen og ud ad det åbentstående vindue. Hvis man

ville, kunne man høre et lille ekko af moderens veer, præcis et år

tidligere, ikke så langt derfra. Men det var de færreste i selskabet,

der lagde mærke til ekkoet, barnets skruen sig ud i verden. Gæsterne

koncentrerede sig om det øjeblik, de befandt sig i, det øjeblik, der

fyldte lejligheden helt ud: det øjeblik, der helt og holdent tilhørte

familien.

Bogforside for Min familie i England